David B. Goldberg, M.A.
Mag.art. David B. Goldberg

En af De forenede Nationers kendemærker er, at afstemninger om Israel har en overvældende skævhed i den jødiske stats disfavør. Et typisk eksempel, som i øvrigt gentages dusinvis af gange hvert år, er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rapport sidste år (A69/B/CONF./1, 24. maj 2016) og det, der fulgte.

Rapporten fordømte Israel, idet den påstod, at lægehjælp til palæstinensiske arabere blev forhalet eller nægtet af Israel. Den absurde rapport blev tilbagevist af kendsgerningerne: tilstedeværelsen af palæstinensiske patienter på alle israelske hospitaler, inklusive arabere fra Det palæstinensiske Selvstyres område (PA) og fra det Hamas-kontrollerede Gaza, som modtog nøjagtig samme behandling som jødiske patienter.

Israel er kendt for at hjælpe dem, der er i nød. Et israelsk felthospital blev sat op på Golanhøjderne langs med grænsen, kun med henblik på gratis behandling af syrisk-arabiske ofre og andre, der blev nægtet hjælp i det krigsramte Syrien. Hospitaler ud over det nordlige Israel behandler de sårede med livreddende operationer uden betaling. Tusinder er blevet hjulpet.

Men den 28. maj blev WHO’s rapport godkendt med 107 stemmer for og 8 imod. Af de europæiske lande var to fraværende ved afstemningen, men alle andre stemte skammeligt for at anklage Israel, heriblandt de, der ofte kaldes ”Israels venner”: Østrig, Tyskland, Holland, Schweiz, Storbritannien og alle de skandinaviske lande.

Ironisk nok var adskillige dusin lande med hovedsageligt muslimske befolkninger fraværende ved afstemningen. Israel har dyrket varmere relationer med mange muslimske lande ved at assistere i udviklingen af naturlige ressourcer (især inden for landbrug og vandbesparelse), sygdomsbehandling, bygning af medicinske faciliteter og modernisering af kommunikationsinfrastruktur.