En statistik, som der ikke ofres megen opmærksomhed på midt i al kontroversen omkring de nye immigranter til Europa fra Mellemøsten, handler om mænd med flere koner.

Fem år gamle estimater foreslår, at der er 20 000 eller flere polygame ægteskaber i både Frankrig og Storbritannien. I Tyskland anslår en politirapport fra Berlin, at 30 % af byens arabiske mænd har mere end en hustru, hvoraf én er registreret, mens de andre er illegale, ifølge forbundsregeringens registre. Alligevel bliver de viet hemmeligt af en imam i overensstemmelse med muslimsk lov og tolereres af regeringen.

Flere lande som Frankrig, Holland, Sverige og Storbritannien accepterer polygame ægteskaber, hvis de indgås udenlands.

Dette har imidlertid skabt et nyt problem: en stor og uventet økonomisk byrde og et socialt problem for de generøse europæiske stater, fordi de muslimske immigranter beder om også at blive sammenført med deres familier.

Én sag, der har skabt nyheder, var en immigrant til Danmark, Daham Al Hasan, der kræver at få ret til familiesammenføring, for at hans tre koner og 20 børn kan slutte sig til ham. Indtil videre har én kone og 17 af børnene fået tilladelse til komme op til deres mand/fader. Al Hasan erklærer sig ude af stand til at arbejde, fordi han lider af en mental sygdom, der skyldes savnet af hans børn, og desuden lider af smerter i ryg og ben. Han er afhængig af, at børnefamilieydelse skal hjælpe ham. Advokater vurderer, at resten vil få tilladelse til sidst.

I Danmark såvel som i Sverige har nogle af de folkevalgte været fremme og anbefalet en legalisering af polygami, men indtil videre er de blevet mødt med modstand.

– Gatestone Institute, “Polygamy: Europe’s Hidden Statistic,” 5. juni 2016.