– Israel er et Guds velsignelses under

I de forløbne to år er et nyt udtryk, ”fake news” (falske nyheder), blevet moderne. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ikke tøvet med at kalde meget af det, han ser eller læser i de dominerende mediers nyhedsreportager, falske.

Hans syn på verden er forskellig fra den redigerede, manipulerede version, der afspejler mange journalisters venstreorienterede dagsorden, og mange konservative, heraf evangeliske kristne, er enige med ham.

Der var engang, da nyheder alene bestod af kendsgerninger. Holdninger var reserveret til en redaktionel side eller til en speciel afdeling af et nyhedsprogram. I dag er denne skelnen blevet visket ud. I stedet for at lade nyhedsbrugerne selv danne sig en mening om et emne, efter at have fået kendsgerningerne, bliver de nu fortalt, hvad de skal mene.

I årevis har vi sagt præcis det samme om nyheder, der rapporterede om Israel. Tillad mig at gentage en illustrativ historie, som jeg personlig har delt med tilhørere i flere lande de seneste måneder:

I Paris så en mand en pitbull-terrier angribe et lille barn. Manden dræbte pitbull’en og reddede barnets liv.

Journalisterne sværmede omkring manden.

”Sig os, hvad er dit navn? Hele Paris vil elske dig! Morgendagens overskrift vil være: ’Helt redder pige fra ond hund.’”

”Men jeg er ikke fra Paris,” svarede manden.

”Det er okay,” svarede journalisterne. ”Hele Frankrig vil elske dig! Morgendagens overskrift vil være: ’Helt redder pige fra ond hund.’”

”Men jeg er heller ikke fra Frankrig,” sagde manden.

”Det er okay,” svarede journalisterne. ”Hele Europa vil elske dig! Morgendagens overskrift vil være: ’Helt redder pige fra ond hund.’”

”Men jeg er heller ikke fra Europa”, sagde manden.

”Okay, så hvor er du fra?” spurgte journalisterne.

”Fra Israel,” svarede manden.

”Fint,” sagde journalisterne, ”så vil morgendagens overskrift være: ’Ond israeler dræber piges forsvarsløse hund.’”

Kan vi tro journalisterne? Er der et budskab her? Det er der absolut. Jeg kan med sikkerhed sige, at med hensyn til nyheder, er det ikke sandheden, der tæller; det er journalistens holdning, der betyder noget. Han eller hun kan ændre nyhederne ved at tilføje eller udelade fakta. Eller opfinde nyhederne, alt afhængig af, hvad der er nødvendigt for at fremme hans synspunkt, og læserne eller seerne vil aldrig opdage forskellen.

Dette er meget vigtigt, fordi det påvirker den offentlige mening om Israel og jøderne.

Det sande billede af, hvad der sker i Israel er forvrænget af journalister, som er kraftigt influeret af en anti-israelsk, ofte antisemitisk, muslimsk/arabisk version, der er fattig på kendsgerninger og rig på overdrivelser eller løgne. De gør sig også skyldige i doven journalistik, som ikke mere bekymrer sig om at checke fakta og accepterer den ”almindelige mening” i deres kreds af kontakter.

Regeringer er dybt optagede af den offentlige mening og ved, hvordan de kan manipulere nyhedsmedierne til at følge deres bud, uden hensyn til sandheden. Dette har også konsekvenser, der berører Israel.

Her er et eksempel:

Den førende, mest respekterede avis i hele verden – spørg en hvilken som helst journalist – er New York Times. Den 5. maj sidste år var der en lang artikel i New York Times om Ben Rhodes, ledende udenrigspolitisk rådgiver for den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, og tidligere forfatter.

Denne indflydelsesrige 39-årige, som tilbragte to-tre timer dagligt med præsident Obama og var hans vigtigste taleskriver, siger: ”Den gennemsnitlige journalist er 27 år gammel og ved ingenting. Vi brugte journalisterne til at fremme vores Iran-aftale. Vi skabte begrebet ’moderate’ iranere, som vi forhandlede med, og journalisterne troede på os.”

Det fortæller os to ting:

1. Det mest magtfulde embede i verden betragtede journalister som naive, uvidende og lige så lette at manipulere med som dukker.

2. Det hvide Hus bedrog verden til at sælge en atomaftale, som til sidst helt lovligt vil give Iran masseødelæggelsesvåben inden for et årti eller så.

Der var imidlertid ikke noget bedrag fra Irans side, når det gælder Israel. Irans hensigt er at udslette den jødiske stat; det blev gentaget igen og igen af den iranske talsmand, og det er det stadig. Men de lande, der forhandlede med Iran, blev aldrig afskrækket af dette i deres søgen efter for enhver pris at få en aftale. De fik en elendig aftale. Ved at indordne sig under deres retningslinjer har Iran fået uhindret adgang til kernevåben, og verden har fået uhindret adgang til handel med Iran.

Israel er optaget af at forsvare sig selv på mange niveauer:

• Mod nationer, der har til hensigt at ødelægge det i en militær eller værre: i en nuklear Holocaust.

• Mod daglig terror mod jøder, ung eller gammel, mand eller kvinde alle steder.

• Mod forsøg på at svække det ved økonomiske og akademiske boykots og sanktioner.

• Mod kampagner, der skal vende den offentlige mening mod Israel og fremstille det som et land, der praktiserer folkedrab.

Situationen har set dyster ud for Israel mange gange i moderne historie. I maj 1948, juni 1967 og oktober 1973 var Israel i kraftig undertal og militære strateger var sikre på, at Israel ville tabe.

Også i Bibelen blev Israel flere gange forfulgt og belejret, med Farao som den første antisemit i historien, og i århundrederne siden Bibelens dage blev jøderne uafbrudt isoleret og forfulgt.

I sandhed, Israel var og er en nation, som bor for sig selv, og som ikke vil regnes med blandt hedningefolkene (4. Mos. 23,9).

Men altid med troen på Guds beskyttende hånd har Israel mirakuløst holdt ud og overlevet i årtusinder. Det er en inspirerende fortælling om Guds trofasthed og velsignelse.

– Red.