– Ifølge islam er en kvinde sin mands fange og skal adlyde ham

Imam Muhammad Sayyed Adly, leder af Islamisk Center i South Carolina, USA

I en fredagsprædiken, afholdt i Columbia, South Carolina, den 11. august 2017, sagde den ægyptisk-amerikanske gejstlige, Muhammad Sayyed Adly, at manden ejer kvinden, og kvinder skal være ”som fanger i jeres hænder eller i jeres hus”, idet han føjede til, at manden ikke skal mishandle sin fange, lige som man ikke ”mishandler sin kat eller sin hund”.

“Manden bestemmer over kvinden. Han er hendes hoved, hendes ejer og hersker, og han er den, som korrigerer hende, når hun går på afveje.

”Det er, fordi mænd er bedre end kvinder … Det er Allahs Sunna-[lov] …”

”Ja, jeg ved godt, jeg er i Amerika, og at vi har ytringsfrihed. Det tror vi i hvert fald. Hvis du tror noget andet end det, Allah siger, så glem al det der fjolleri. Allah sagde: ’[Mænd] er på et højere stade.’ …”

”Som følge heraf vil I finde, at profeten [Muhammad] fortæller os, at: ’Et land med en kvindelig leder vil ikke opleve succes’. Det er en del af værgemålet. Intet land, der gør en kvinde til sin leder, vil nogensinde have held med sig …”

”Profeten sagde … hvis din hustru spørger om lov til at gå i moskéen, skal du ikke forhindre hende i at gå i moskéen. Han siger altså, at en kvinde ikke må forlade sit hus uden at spørge om godkendelse af sin mand, også selv om det er for at gå til det bedste af alle steder og for at udøve den bedste af alle handlinger, som er bøn.”

”Hvad vil I sige til, at profeten sagde: ’Der findes intet ægteskab uden en værge.’ Der findes ikke et acceptabelt ægteskab inden for islam uden en værge. Han gjorde det klart i en anden hadith [tradition], at en kvinde ikke kan give en anden kvinde til ægte, selv ikke hvis det er hendes egen datter. Det skal være faderen, der gør det. Hvis faderen er død – skal det være broderen. Hvis broderen er død … er der andre mennesker til stede, som Allah eller hans profet har udpeget …”

”En kvinde kan ikke byde nogle velkommen eller tillade nogle at komme ind i sit hus uden hendes mands godkendelse. Brødre og søstre, dette er en del af religionen, af bøgerne med hadith, af Koranen. Det er ikke noget, jeg finder på …”

”En kvinde kan ikke rejse uden en værge … Det vil sige en mand, som under ingen omstændigheder kan gifte sig med hende – far, søn eller broder …”

”Vær retfærdige, vær reelle, vær venlige, vær milde, vær alle disse gode ting, fordi kvinder er som fanger i jeres hænder eller i jeres hus …”

”Det betyder ikke, at I skal mishandle dem, for vi muslimer mishandler ikke de fangne. Vi mishandler heller ikke en kat eller en hund.”

Sheik Adly har tidligere fremsat lignende erklæringer. I en prædiken, der er lagt ind på hans YouTube-kanal den 2. oktober 2014, rådede han mændene i sin forsamling til at gifte sig med en jomfru, der er som en ”ren flaske”.

”Hvordan finder jeg ud af, om min hustru er retfærdig eller uretfærdig? Det kan ses på hendes opførsel … Profeten Muhammad beskriver en retfærdig kvinde således: ’Hvis han beordrer hende til noget, vil hun adlyde ham.’ … Jeg vil dvæle lidt ved det ord, der stod i hadith: ’Beordrede hende’. Nogle hustruer siger: ’Tal ikke til mig på den måde’; ’Jeg er ikke din slave’; ’Hvem tror du, du er?’ Men det gør ikke nogen forskel, om han beordrer dig, eller han siger ’undskyld mig’ eller ’vær så venlig.’ Det giver dig ikke nogen undskyldning for at være ulydig. Selv, hvis han beordrer dig, [skal du sige:] ’Ja, herre’ …”

”For Paradisets skyld vil hun sige: ’Ja, herre’; ’Ja, husbond’; ’Ja, min elskede’ …”

”En kvinde burde bedst vide, hvordan hun kan gøre sin mand glad. Hun behøver ikke tusind dollars hver anden måned for at se pæn ud for sin mand. Hun behøver ikke et klædeskab fuld af tøj for at se godt ud for sin mand …”

”Hun behøver ikke gå på Harvard-universitetet for at lære det, okay? Hun behøver ikke en encyklopædi, et Burda-blad eller et modeblad. Hun behøver ikke noget som helst …”

”Alt, hun behøver at gøre, er: klokken fem, en halv time før du kommer hjem, springer hun i bad i fem minutter, tager denne klædning af, det tøj, der lugter af løg og hvidløg og alt muligt, og hopper i noget andet.”

”Hun tager en hårbørste et minut og gør sådan her, og det er det. [Hun vil] smile, når hun går hen for at lukke døren op for sin mand, byder ham velkommen, og får ham til at føle sig hjemme, når kan kommer …”

”Profeten rådede os til at gifte os med en kvinde, der er jomfru … fordi hendes moderliv er meget renere … Det er en ren flaske – der har ikke været opbevaret noget i det før. Okay? Hendes mund og hendes ånde er meget bedre, og hun kender ikke så meget til luskede tricks og underfundigheder. Hun vil være tilfreds med den lille smule, han giver hende …”

”Profeten sagde, at når en mand inviterer sin hustru til sin seng, og hun nægter, og han som resultat heraf tilbringer natten i vrede mod hende, vil Allahs engle forbande hende indtil morgen. Så en retfærdig kvinde stiller sig altid til rådighed for sin mand …”

”En sidste ting, jeg ønsker at sige, er, at en retfærdig kvinde også tillader sin mand at være lederen, at bestemme, at være chefen – eller hvad I nu vil kalde det – fordi Allah sagde: ’Mænd står over kvinderne’. Så en kvinde er nødt til at tillade sin mand at være den, der har det sidste ord i huset. Hun kan komme med sin mening, eller sige hvad hun tænker, men hun må forstå, at værgemålet og lederskabet, og den, der har bukserne på i huset, er manden og ikke kvinden. Vi lever ikke på den amerikanske måde. Vi lever på den islamiske måde, Sunna-måden.”

– Oversat af Middle East Media Research Institute (MEMRI)
https://www.memri.org/tv/south-carolina-cleric-adly-woman-prisoner-of-her-husband