– Evangelisk kristen og tidligere terrorist afslører Det palæstinensiske Selvstyre

Premierminister Benjamin Netanyahu har været klar i mælet med hensyn til at sætte navn på Israels fjender.

Til nyhedsmedierne, i FN og i ethvert offentligt forum har han anvendt en åben strategi, der går ud på at identificere dem, der fremmer og finansierer terrorisme og anskaffer masseødelæggelsesvåben. Det gælder uanset, om talen angår det iranske regime, Libanons Hizbullah-terrorister eller Det palæstinensiske Selvstyres undertrykkere.

I kontrast hertil har frækhed været de arabiske, muslimske og despotiske diktaturstaters taktik. I årtier har de brugt enhver anledning, særlig ved FN, til i kor at fordømme og bagvaske Israel for forbrydelser, som de selv har opfundet. For eksempel: den 25. september kom den sædvanlige bande misdædere ved FN’s Råd for Menneskerettigheder med følgende påstande:

Den palæstinensiske Befrielsesorganisation: Besættelsesmagten Israel fortsætter med dets kolonipolitik og daglige overtrædelser. De fortsætter med mishandlinger, vilkårlige tilbageholdelser, etniske udrensninger, med at stjæle land og naturlige ressourcer, fælde træer og stjæle penge.
Syrien: Israelsk aktivitet med henblik på at judaisere Jerusalem, nedbrydning af huse, konfiskering af land og ejendom, ødelæggelse af naturlige ressourcer …
Qatar: Racistiske overtrædelser, udført af Israel …
Nordkorea: Israel fortsætter med at begå brud på menneskerettighederne i Palæstina.
Pakistan: Besættelsesmagten Israel gør fremskridt i sine bestræbelser på massekolonisering og fortsat apartheid. Gør en ende på dette koloniherredømme.
Venezuela: Apartheid, grusomheder og massiv ødelæggelse påført det palæstinensiske folk …
Iran: Krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning og statsterrorisme …

Disse røster er blevet modsagt af forskellige højtstående muslimer og tidligere muslimer (nu kristne), som har været tydelige i deres fordømmelse af nationernes hykleriske behandling af Israel og tydelige i deres afsløring af muslimsk antisemitisme.

Ingen er gået så vidt som Mosab Hassan Yousef. I ovennævnte møde i FN’s Råd for Menneskerettigheder fremkom den 39-årige Yousef med sønderlemmende kommentarer, hvori han anklagede Det palæstinensiske Selvstyre for at være et bedragerisk og tyrannisk regime, der ikke repræsenterede folket og anklagede dem for at bruge Israel som syndebuk for at dække over sine egne brud på menneskerettighederne.

Medlemmer fra PLO/Det palæstinensiske Selvstyre siddende i rådet blev slået af rædsel. Videoen med kommentarer med engelske undertekster kan ses her: youtube.com/watch?v=c2NaiX-hvVQ&feature=youtu.be .

Sådanne anklager kan man ikke fremkomme med ligegyldigt. Samfund, der er regeret af muslimske værdier, sharia-loven og diktatorer er intolerante. Yousef har modtaget trusler på sit liv og har brug for livvagter.

Fra en tidlig alder var Yousef udsat for Hamas’ metoder og rædsler. Hans far var en af grundlæggerne af terrororganisationen, hvis mål er udslettelsen af Israel. Efter at være arresteret og fængslet flere gange, skiftede sønnen kurs og spionerede endda for Israel i 10 år, fordi han sagde, at han ønskede at redde liv fra terroren i stedet for at være medskyldig i at ødelægge liv.

I 1999 konverterede han og blev en kristen. Han søgte asyl i USA i 2007 og lever nu i Sydcalifornien. I 2010 udgav han Son of Hamas, sin selvbiografi og sit vidnesbyrd, en hårrejsende fortælling om ”terror, bedrag, politisk intrige og ubeskrivelige valg.”

–Red.
Erklæring af United Nations Watch
36. møde i FN’s Råd for Menneskerettigheder, 25. september 2017
Afgivet af Mosab Hassan Yousef

Tak hr. præsident.

Jeg tager ordet på vegne af UN Watch.

Mit navn er Mosab Hassan Yousef. Jeg voksede op i Ramallah som et medlem af Hamas.

Jeg henvender mig med disse ord til Det palæstinensiske Selvstyre, som hævder at være ”eneste legitime repræsentant” for det palæstinensiske folk.

• Jeg spørger nu: hvor kommer denne jeres legitimitet fra? Det palæstinensiske folk har ikke valgt jer, og de har ikke udpeget jer til at repræsentere dem. I er selvudnævnte.
• I er ikke ansvarlige over for jeres eget folk. Det bevises ved, at I totalt misligholder deres menneskerettigheder. Det palæstinensiske individ og deres udvikling som mennesker er tydeligvis det mindste af jeres bekymringer.
• I kidnapper palæstinensiske studenter fra deres campus og torturerer dem i jeres fængsler. I torturerer politiske modstandere. Det palæstinensiske folks lidelser er resultatet af jeres selviske politiske interesser. I er det palæstinensiske folks største fjende.
• Hvis Israel ikke eksisterede, ville I ikke have nogen at give skylden. Tag ansvar for resultatet af jeres egen handlinger. I puster til konfliktens flammer for at opretholde jeres voldelige herredømme.
• Til sidst, I bruger denne platform til at vildlede det internationale samfund og til at narre den palæstinensiske offentlighed til at tro, at Israel er ansvarlig for de problemer, som I skaber.

Tak.